Fisketerrin med kartoffel, mozzarella og tomat

Steg fileterne på en pande, til de er hvide hele vejen igennem. Lad dem køle godt af.

Blanchér tomaterne og pil skindet af. Del hver tomat i kvarte og fjern kernerne.

Skær mozzarellaen i skiver i nogenlunde samme tykkelse som fisken.

Skræl kartoflerne og kog dem i fiskefond med en lille smule safran. Kog dem al dente, tag dem op og lad dem køle af. Skær kartoflerne i skiver i samme tykkelse som fisk og mozzarella, og som passer i størrelsen til den valgte form.

Læg husblas i blød i vand og kog fiskefonden ned, så den er god og kraftig. Kom den udblødte husblas i fiskefonden og lad den køle af.

Blanchér bladene fra sølvbeden.

Beklæd formen med de store blade, så de kan foldes ind over terrinen.

Start med kartoffel i bunden, dernæst fisk, tomater, mozzarella, tomater, fisk og til sidst kartoffel. Kom godt med fiskefond mellem lagene. Slut af med at folde sølvbedebladene ind over, så terrinen er lukket godt. Lad terrinen stå koldt et døgn inden servering.

Basilikumolie: Hak basilikum og hvidløg meget fint og bland det godt med olien. Brug evt. en blender.

Ved servering: Skær terrinen i passende brede skiver med en meget skarp kniv og anret portionsvis eller på et fad med salatblade og basilikumolie dryppet udenom.

Tip fra Thorfisk

Terrinen skal helst stå et døgn inden servering. Man kan med fordel placere terrinen under pres, så den bliver presset helt sammen.

Ingredienser

til 4 personer
Tilberedning: ca. 90 min.
450 g rødspættefileter
1 sølvbede
3 bagekartofler
8 tomater
2 stk. mozzarella, ca. samme mængde som fisk
6 blade husblas
1/2 l kraftig fiskefond
Safran
Forskellige salater
Basilikumolie:
1 bdt. basilikum
2 dl vindruekerneolie
1 fed hvidløg

Kommentarer

Rating: 
Average: 1 (1 vote)
Hvor mange stjerner giver du retten?

Skriv en kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.