Historien om Thorfisk

1945

Thorbjørn Christensen Fiskeeksport

Den 1. maj 1945 blev Thorbjørn Christensen Fiskeeksport grundlagt i Grenaa af fiskeeksportør Thorbjørn Christensen. Den første kunde var fiskehandler Krintel i Skanderborg, der fik leveret 5 kasser fisk på firmaets første arbejdsdag. I de efterfølgende årtier udvidede man markederne til at omfatte Nordtyskland og Frankrig, hvor sidstnævnte i løbet af 60’erne blev Thorfisk’s største marked. Hovedaktiviteterne var herefter eksport af fersk fisk samt produktion af frosne fiskeprodukter til de europæiske markeder.
1961

Filetfabrik i Grenaa

I 1961 etableredes den første filetfabrik i Grenaa, der beskæftigede 20 medarbejdere – udelukkende kvinder. Fabrikken blev efterfølgende udvidet af flere omgange henover 60’erne og 70’erne.

1984

Afdeling i Thyborøn

I oktober 1984 åbner Thorfisk Trading en afdeling i Thyborøn. Med årene etableredes også afdelinger i Hanstholm, Skagen, Hirtshals, Bagenkop, Hvide Sande og Esbjerg.

1995

Produktionen i Grenaa

I august 1995 startede produktionen af Frisk Fisk i Grenaa. Konceptet blev udviklet af Thorfisk, og grundideen var at tilbyde forbrugerne et bredt sortiment af sunde fiskeprodukter i forbrugervenlige emballager, der skulle være tilgængelige dér, hvor forbrugerne i forvejen handlede dagligvarer. De første kunder var 10 Netto butikker, som man ringede til dagligt for at optage ordrer.

2011

Norway Seafoods A/S

Det tidligere Thorfisk hedder i dag Norway Seafoods A/S og beskæftiger ca. 200 medarbejdere i Grenaa, Hvide Sande og Hanstholm. Aktiviteterne i Danmark omfatter direkte landinger, trading og pakning af hel fersk fisk til de europæiske markeder, produktion af forædlede, frosne fiskeprodukter til såvel foodservice som retail i Europa samt fremstilling af MAP-pakkede friske fiskeprodukter, primært til den danske detailhandel.